Fra færge
til fest


1967-78

M/F Gammelør søsættes
Som den sidste danske træfærge blev Gammelør søsat i 1967 fra værftet i Nykøbing Mors og sejlede sine første år færgefart på den tidligere Sallingsund-overfart i Limfjorden.

1979-96

Grønsund Færgen
Senere skiftede færgen navn til Grønsund og fragtede passagerer fra Bogø til Stubbekøbing på Falster. Her sejlede den i perioden 1980 til 1996.

2003-20

Den store ombygning
Færgen fik nye ejere i 2003 og blev bygget om og fik de to ikoniske pavillioner. Den fungerede frem til 2020 som restauration og festlokale stadig under navnet Grønsund Færgen.


2020-23

Den synkende skude
I 2020 sank den og lå under vand en uges tid ved sin kajplads på Christianshavn. Et par lokale ildsjæle og en af de nuværende ejere fik trukket den på værft og restaureret.


2024

Gammelør genopstår
Færgen har gennemgået stor renovering på et værft i Gilleleje og er nu tilbage på sin kajplads ved inderhavnsbroen i Christianshavns Kanal, som event- og udlejningsbåd.

De tre kaptajner

De tre gamle venner Henrik Vibskov, Karsten Andersen og Amdi Brøner har overtaget roret på den gamle færge, har fået sit oprindelige navn tilbage - velkommen ombord på GAMMELØR.